D. 13. Maj var der nogle stærke personer der fik ryddet området bag Lønagerstien så man nu kan færdes uden at blive fanget af en brombærgren. Tak for hjælpen til dem der gav en hand. Det er blevet super flot!
I forbindelse med
generalforsamlingen blev det besluttet at lave en ”arbejdsformiddag” for at få
ryddet op
i buskadset nede på den ene
side af Lønagerstien.
Bestyrelsen foreslår Søndag
den 13 maj kl. 10
hvor vi kan mødes nede på stien.
I må gerne lige melde Jer til
hos Erik på 2677 4410 eller
hr.gusse@yahoo.dk
Hvis vi er nogle stykker kan
det være overstået på max et par timer.
Byd også gerne ind med om du
kan medbringe egnet værktøj, trailer eller lignende.
Vi håber at høre fra Dig.
Grundejerforeningen Fjordager
Erik (nr. 9)
Der afholdes ordinær generalforsamling 5. april 2018 kl. 19.30 i Bondestuen, Bygaden 51, 4040 Jyllinge.
Dagsorden omdeles/sendes 24. februar 2018.
Referat fra den ordinære generalforsamling er omdelt/sendt og kan ses her på hjemmesiden.
Opmærksomheden henledes specielt på afgørelsen vedrørende asfaltering af Fjordager.
Der udsendes speciel nyhed om asfalteringen.
På den ekstraordinære generalforsamling 21. juni 2016 blev
spørgsmålet om asfaltering af Fjordager behandlet. Resultatet af
generalforsamlingen blev følgende:
Det af bestyrelsen rundsendte forslag til asfaltering i
samarbejde med Strandager blev forkastet.
-
Der nedsættes i stedet en arbejdsgruppe
-
Arbejdsgruppen udarbejder inden 15. september
2016 en kravsspecifikation for asfaltering af Fjordager
-
Kravspecifikationen behandles på en
ekstraordinær generalforsamling i løbet af efteråret.
-
Herefter sendes kravspecifikationen i udbud, og
tilbud behandles på den ordinære generalforsamling i 2017 med henblik på
gennemførelse af asfaltering i sommeren 2017.
I arbejdsgruppen
deltager følgende:
Michael Rosenmejer, nr. 30
Carsten Madsen, nr. 6
Bent Olsen, nr. 28
og fra bestyrelsen: Morten Hede nr. 31.
Arbejdsgruppen har
endnu ikke afleveret en kravsspecifikation og bestyrelsen vil derfor drøfte
sagen på førstkommende bestyrelsesmøde, og sætte punktet på dagsordenen på den
ordinære generalforsamling i marts 2017, med henblik på at få asfalteret i
første halvår af 2017. Gode ideer modtages gerne i god tid inden
generalforsamlingen.
Vores grundejerforening har modtaget nedenstående:
Fors A/S har nu valgt, at det bliver COWI som skal være
rådgiver på projektet omkring regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark.
I den forbindelse vil Fors A/S, Roskilde Kommune og COWI
besigtige området d. 27. oktober, for at COWI kan blive introduceret til de
tanker som allerede er omkring projektet.
Efterfølgende vil COWI begynde sine arbejder og I vil
fremover kunne møde COWIs medarbejdere i området.
Fors A/S har skiftet projektleder for projektet, idet Signe
har fået nyt job. Den nye projektleder fra Fors A/S er Amalie Enk,
aen@fors.dk
.
Denne mail er sendt på vegne af Amalie, da hun er på
efterårsferie i uge 42. Jeg skal dog hilse fra hende og sige at hun glæder sig
til at arbejde sammen med jer, det gør vi også her fra COWI.
Hvis I har spørgsmål til projektet er I meget velkommen til
at kontakte Amalie.
Fortsat god
dag.
Med venlig hilsen/Best regards
Bo Brøndum Pedersen
Seniorprojektleder
Vand og Natur, Øst
COWI
Der afholdes ekstraordinær generalforsamling
Tirsdag den 21. juni 2016 kl. 19: 30 på Fjordager 13 (i carporten).
Indkaldelse er omdelt/sendtog lagt på hjemmesiden.
Referat fra generalforsamlingen ligge nu på hjemmesiden.
Der er iværksat en opdatering af personoplysninger samt oplysning om telefon/mobil og e-mail ved henvendelse pr. mail til ejerne af ejendommene på Fjordager.
Ret venligst henvendelse til bestyrelsen, hvis der er fejl i jeres oplysninger.
Husk at låse og lukke dine vinduer
og døre.
·
Orienter naboerne om, at du ikke er
hjemme, så de kan holde øje med dit hjem. www.nabohjælp.dk
·
Aftal med naboerne, at deres gæster
kan benytte jeres indkørsel/carport.
·
Lad julemusikken klinge fra en
radio eller lad fjernsynet være tændt på
varierende tidspunkter
(evt. monter et ”tænd og sluk” ur).
·
Lav aftaler om, at sneen bliver
ryddet ved dit hus (bliver vist ikke aktuelt i denne jul)
·
Sørg for at postkassen bliver tømt.
Gode råd om indbrudssikring på din bolig kan findes på
hjemmesiden:
www.stopindbrud.dk
Ser
I mistænkelige personer eller biler i Jeres område, ring til politiet på 114
Ser I
mistænkelige personer luske rundt om naboens hus ring 112
Og så ønskes I
i øvrigt en GLÆDELIG JUL !
Med venlig hilsen
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS
POLITI
Tid og sted
Tirsdag den 3. februar 2015, kl. 17.00 – 20.00 i Tumlesalen på Baunehøjskolen i Jyllinge
Program
1. Velkommen og præsentation
2. Status – hvad er sket siden sidste dialogmøde i maj 2014
3. Gennemgang af foreløbigt udkast til lokalplan
4. Intro til gruppearbejde
5. Pause – og sandwich
6. Gruppearbejde – præcisering af indhold i lokalplan
a. Klimatilpasning
b. Grøn identitet og rekreation
c. Fremtidens byggeri 7. Opsamling på væsentlige pointer
8. Fællesskab som platform for aktive borgere og forandring
9. Videre proces og tak for i dag
Opsamling
Der henvises til vedhæftede slides for så vidt angår programmets punkt 1-5 og 8-9.
Med afsæt i fremsendt udkast til bestemmelser og foreløbigt kortbilag samt hjælpespørgsmål blev der drøftet i grupper under emnerne angivet i punkt 6.
Opsamling af væsentlige pointer (punkt 7):
Klimatilpasning
. Enighed om at der skal være rammer til muligt sikringsniveau mod stormflod på 2,75 m for at fremtidssikre (klimafremskrevet sikringshøjde + sikring mod bølger) mod fjorden og 2,4 meter langs Værebro Å.
Udgangspunkt i byrådets anbefalede løsning med permanent dige til 2,2 meter mod fjorden + supplerende midlertidig beredskabs(klap)løsning på 55 cm.
. Mulighed for flere løsningsmuligheder i lokalplan, hvis løsning ind i nabokommune ikke viser sig mulig og/eller ønske om alternativ lokal løsning langs Værebro Å.
. Ja til krav maksimal befæstelsesgrad på 40 (befæstede og bebyggede arealer) for at sikre større grad af nedsivning og tilbageholdelse af regnvand.
. Ja tak til at Osvej Vest også udpeges som strømningsvej til afledning af regnvand.
. Osvej = grøn strømningsvej fx vha. regnbede og træer
. Ok til fælles regnvandshåndtering ved brug af veje og grunde til afledning
. Ja til krav om permeable belægninger
. Lokalplanen skal inspirere til handling med gode referencer og konkrete løsningsforslag
. Behov for handlekatalog med løsningsforslag (teknik, synergieffekter, prisoverslag, mv) – som supplement til lokalplan.
Grøn identitet og rekreation
. Ok til at benytte friarealer til håndtering af regnvand – hvor det giver teknisk mening
. Bedre udnyttelse af friarealet Engen/Råmosegrøften - kunne være spændende med regnvandsløsning inspireret af løsning på Musicon med synergi mellem rekreation og teknik
. Ønske om arealreservation til fælles samlingssted - mulighed for Skt. Hans bål ved fjorden
. Nej tak til regulering af træer – for svært at håndhæve og begrænset effekt – skal være muligt at fælde ved risiko for stormfald. Dog overveje krav om at plante nyt ved fældning at større træer.
. Nej til sti på ådige – grundet bekymring for privatlivets fred samt slidtage i fht. vedligehold af dige. Dog mulighed for sti på østdige, hvis placering væk fra boliger.
. Generel enighed om at fastholde udlæg af rekreative stier langs å og fjord – placering som udgangspunkt som (trampesti)forløb i dag og stand nogenlunde som i dag dog lidt mere farbare som grusstier
. Ja tak til fastholdelse af udlagte stiadgange mellem boligområder og friarealer
. Ja tak til flere åbroer – fx mellem Jyllinge Nordmark og Tangbjerg men kun for gående – uønsket med knallerter og cykler så interne veje i JNM bliver overrendte.
. Ja tak til cykelsti langs Nordmarksvej og Osvej Vest – gerne kombineret med strømningsvej
. Osvej – flere træer frem for ”plankeværksvej”
Fremtidens byggeri
. Fasthold det lave byggeri – nej til 2 plan (og derover)
. Ja til max bygningshøjde på 6,5 m og facadehøjde på 3,5 m
. Ok til max bebyggelsesprocent for åben-lav på 25 samt max byggeri på 250 m2
. Ok til terrænregulering +/- 50 cm samt ekstra regulering som sikrer byggeri i minimumskote på 1,5 m.
. Behov for større fleksibilitet for byggeri på ”skrå” grunde
. Forslag til at grunde reguleres i fht. vejniveau (+/- 50 cm)
. Ikke krav om sokkelkote, men gerne krav om minimums gulvkote (hvis muligt) for at sikre ”tørre fødder” i fremtidigt byggeri – dog husk krav om niveaufri adgang jfr. bygningsreglement
. Ja til krav om maksimum på befæstede arealer
. Ja til forbud mod byggeri på ”våde” grunde pga. højt grundvandsspejl og/eller lavninger hvor vand samles
Mødet blev afrundet med opfordring fra Charlotte Strandfelt, Nybolig om at grundejerforeningerne hver især tager et nærmere kig på servitutter indenfor deres område, som med fordel kan aflyses. Dette vil være en stor hjælp for kommunen og grundejerforeningerne selv i den videre udvikling og administration af Jyllinge Nordmark.
Informationsmøde mandag den 2. marts 2015 kl. 19:00
- 21: 00
Bestyrelsen opfordre alle til at møde op til informationsmødet om klimasikring af Jyllinge Nordmark.
Mødet finder sted i:
Hellig Kors Kirke, Agerskellet 10, 4040 Jyllinge
Program kan ses her.
”Vi har i dag haft besøg i haven af en ret så forkommen ræv.
Det så ud som om den havde ”skab”. Den manglede pels og var helt bar på bagen –
og kløede sig meget. Den fortsatte ind til vores genbo. Dette til info, så I
kan tage Jeres forholdsregler.
MVH Evan Lynnerup i nr 13”
Klima- og Miljøudvalget afholdt møde den 14. januar
om stormflodssikring. Til orientering finder I her den plan
der arbejdes på fortiden.
Her finde du link til Klima- og Miljøudvalgets ja til projektet.
Formanden har modtaget nedenstående information fra forvaltningen i Roskilde
Kommune:
Kære alle sammen
Lokalplanarbejdet for Jyllinge Nordmark er i gang - om end
med forsinkelse. Forsinkelsen skyldes ikke mindst at vi afventer byrådets
beslutning om valg af løsning, som kan sikre Jyllinge Nordmark for
oversvømmelser fra fjorden og Værebro Å.
Jeg vil dog allerede nu gerne varsle et nyt dialogmøde
tirsdag
den 3. februar kl. 17-20 på Baunehøjskolen i Jyllinge
. Her skal vi ikke
mindst trykprøve forvaltningens foreløbige udkast til lokalplanforslag for at
fornemme om vi er på rette spor i jeres optik. Der kommer mere om mødet i
januar. Men I må meget gerne allerede nu melde tilbage om I ønsker at deltage,
dog med max 2 personer fra hver grundejerforening. Gerne som svar på denne
e-mail.
Endvidere skal jeg gøre opmærksom på, at der nu igangsættes en indledende
høring om tillæg til kommuneplanen samt høring af emner til miljøvurderingen.
Se mere her
http://roskilde.dk/indflydelse
Beslutning om sikring mod oversvømmelser ventes at blive
truffet af byrådet 28. januar 2015. Sagen starter op i Klima- og
Miljøudvalget på møde den 13. januar – dagsorden findes her
http://roskilde.dk/kommunen/byraad-og-udvalg/klima-og-miljoeudvalget
cirka 1 uge før mødet. Der forelægges også en sag for Plan- og Teknikudvalget
den 19. januar om lokalplanprocessen. Denne dagsorden findes her
http://roskilde.dk/kommunen/byraad-og-udvalg/plan-og-teknikudvalget
.
Fjordager Grundejerforening og Vejlaug har modtaget følgende orientering fra Roskilde kommune:
Kære alle,
Roskilde
Forsyning påbegynder nu et projekt for at undersøge omfanget af problemer med
regnvand i Jyllinge Nordmark. Projektet foretages som et led i et samarbejde
med Roskilde Kommune, for at skabe gode
helhedorienterede løsninger på de udfordringer med vand, der pt. er i Jyllinge
Nordmark. Arbejdet koordineres således med de stormflodsundersøgelser,
lokalplansarbejde og øvrige aktiviteter, der er i gang pt.
Roskilde
Forsynings projekt består af tre dele:
·
Feltarbejde:
Etablering af boringer
og regnmåler, der skal udvide vores viden om geologien og grundvandsspejlets
dybde. Boringerne vil blive etableret i december 2014. Vandspejlets dybde ognedbørsmængden vil derefter blive målt i
løbet af foråret 2015. De grundejerforeninger, der vil blive berørt af
arbejderne, får en særskilt mail herom.
·
Indsamling
af viden: I løbet af de
næste par måneder vil vi udsende et spørgeskema til alle grundejere for at få
indkredset omfanget af og hvor problemerne er. Vi vil desuden kontakte jer
senere, da vi også har behov for et overblik over hvilke dræn eller øvrige
afvandingsmetoder, der benyttes på de enkelte veje. Derudover indsamler vi
eksisterende viden via egne og øvrige arkiver.
·
Udarbejdelse
af skitseprojekt På
baggrund af de to foregående punkter skal vi udarbejde et oplæg til, hvordan
regnvandet bedst muligt håndteres i området. I forbindelse med dette arbejde
vil vi dels få inspiration fra rådgivere, men vil også meget gerne i dialog med
jer om, hvilke løsninger i ser. Vores oplæg skal udarbejdes i løbet af foråret
og vil indgå i Roskilde Kommunes videre arbejde med spildevandsplanlægning for
området.
Vi vil løbende
orientere om arbejdet og I er altid velkomne til at kontakte mig med spørgsmål,
forslag eller andet.
Så er det lykkedes for bestyrelsen at få en aftale om reparation
af hullerne i vejen på Fjordager. Der er aftalt at følgende laves:
· -
hullerne (nuværende + dem der er på vej)
sæt - sætningsskader fra gamle reparationer
· -
kanten op af bakken
·
- hajtænder for enden af vejen med Osvej Vest.
Reparationerne udføres så vi ikke skal tænke på nogen former
for reparationer i de næste år.
Arbejdet udføres medio juni.
Bestyrelsen henstiller, at der ikke parkeres biler på vejen
i den periode, hvor reparationsarbejdet pågår.
Dagsorden for generalforsamlingen er omdelt/sendt 26. februar 2014.
Budget og regnskab omdeles/sendes og lægges på hjemmesiden umiddelbart efter 16. marts - fristen for fremsættelse af forslag til behandling på generalforsamlingen.
Grundejerforeningen har modtaget nedenstående orientering:
På vegne af Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning orienterer vi om status for arbejdet på Råmosegrøften, Nordlige del.
I forlængelse af orienteringsbrevet udsendt i december, angående forlængelsen af byggeperi-oden for arbejdet på Råmosegrøftens nordlige del, vil vi I nærværende brev gerne have lov at orientere om status på arbejdet. Vi beklager de ulemper og gener forsinkelsen af arbejdet har medført for beboerne.
På nuværende tidspunkt er arbejdet på Råmosegrøften i den afsluttende fase. Rørlægningen af grøften på Svanevænget er færdig og entreprenøren mangler nu kun at reetablere hæk, plæne og anden beplantning i de nærliggende haver. De berørte grundejere vil blive kontaktet direkte af entreprenøren inden reetableringen går i gang. På Gyvelvej er højvandspumpen blevet sat i jorden og vejens grusbelægning er blevet reetableret. Højvandspumpen vil snarest blive sat i drift og vil derefter bidrage til at sikre en bedre afledning af regnvand i området.
Der vil naturligvis blive holdt afsluttende vejsyn hvor vi har opgravet og retableret belægninger, ligesom vi vil syne de private ejendomme vi har arbejdet på sammen med ejeren.
Spørgsmål angående de igangværende arbejder kan rettes til undertegnede.
Vi vil gerne takke for det gode samarbejde og den store velvilje grundejerforeningerne og de berørte beboere har vist igennem hele byggeperioden.
Med venlig hilsen
Grontmij A/S
Mariann Sæbø
Tlf: 43 48 62 9943 48 62 99
Mobil: 91 37 72 18
Benny Rud Hansen
Tlf.: 43 48 64 1843 48 64 18
Mobil: 27 23 64 1827 23 64 18
Bestyrelsen har modtager en henvendelse fra Næralarm ApS. OPlysninger om alarmsystemet kan ses her:
www.næralarm.dk
Den ordinære generalforsamling afholdes mandag den 31. marts 2014 kl. 19.30. Dagsorden omdeles senest 30 dag før.
Roskilde Kommune har udarbejdet et forslag til en Klimatilpasningsplan
med tilhørende handleplan. Ét af de inkluderede områder i planerne er Jyllinge
Nordmark, hvor mange ejendomme er så lavtliggende, at de risikerer
oversvømmelse ved ekstreme regnskyl (både lokale og regionale via Værebro Å),
samt risiko for oversvømmelser fra Roskilde Fjord.
I forbindelse med kortlægningen af risiko for oversvømmelse
af ejendomme er det essentielt at kende ejendommenes sokkelkoter. I nogle
tilfælde kan de findes i kommunens byggesagsarkiv, men i mange tilfælde kan de
være vanskelige at finde frem til. Kommunen har derfor bedt en landmåler om
hjælp til at bestemme sokkelkoterne på lavtliggende ejendomme i Jyllinge
Nordmark.
Vi vil i den forbindelse anmode grundejerforeningen om hjælp
til at informere de berørte beboere, at der i den kommende uge (startende fra
mandag den 9/12) vil være en landmåler i området. Landmåleren vil skulle ind på
de berørte beboeres parceller for at opmåle sokkelkoterne. Det vil desværre
være meget tidskrævende (og dermed dyrt) at landmåleren skal ringe på og
forklare hver gang han skal ind på en parcel, så vi håber at vi med denne
information kan gøre arbejdet lettere for landmåleren. Indenfor jeres
grundejerforening vil følgende beboere bliver berørt:
·
Flemming Henriksen, Alexander Veis
og Patrick Veis, Osvej Vest 119
Opmålingen vil blive startet op i den kommende uge (startende
mandag den 9/12) og vi håber at Grundejerforeningen inden da vil informerer de
berørte beboere.
Eventuelle spørgsmål omkring opmålingen, kan rettes til undertegnede.
På forhånd tak for
samarbejdet.
Med venlig hilsen
Grontmij A/S
Benny Rud Hansen
Tlf.: 43 48 64 1843 48 64 18
Mobil: 27 23 64 1827 23 64 18
På den nyligt afholdte genrealforsamling blev spørgsmålet om røg- og lugtgener kort drøftet. På den baggrund opfordrer bestyrelsen alle med brændeovne til at sikre at
·
Brændeovne er lovlige
·
Der fyres med lovligt brænde
·
Der fyres korrekt.
Nærmere information om brændeovne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Klik her.
Fristen for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen var 3. marts 2013. Der var ved fristens udløb ikke modtaget forslag til behandling.
Husk arrangementet i forbindelse med generalforsamlingen på Spraglehøjgaard, Spraglehøjvej 1, 4040 Jyllinge. Det begynder kl. 18.30 og generalforsamlingen starter kl. 19.30.
Send gerne en mail til lha@balticenviro.com hvis du/I kommer.
Rundvisning på Spraglehøjgaard
I forbindelse med den ordinære generalforsamling mandag den 18. marts 2013 har vi arrangeret en rundvisning og fortælling om aktiviteterne og dets tilblivelse på Spraglehøjgaard, Spraglehøjvej 1, 4040 Jyllinge.
Arrangementet begynder kl. 18.30 og som anført i dagsordenen til generalforsamlingen starter selve generalforsamlingen kl. 19.30.
Af hensyn til det praktiske arrangement beder vi om en tilkendegivelse om I deltager og i givet fald hvor mange I kommer. Det gøres bedst ved at sende mig en e-mail til Lone Hansen (lha@balticenviro.com) eller lægge en besked i hendes postkasse (Fjordager 10). Oplys venligst husnummer og antal personer der deltager.
Generalforsamlingen finder sted mandag den 18. marts 2013 kl. 19.30 på Spraglehøjgård Spraglehøjvej 1, 4040 Jyllinge
Der vil være mulighed for rundvisning på Spraglehøjgård kl. 18.30. I bedes venligst tilkendegive om I deltager ved at sende en e-mail til sekretæren.
Grundejerforeningen har modtaget invitation til Borgermøde om Jyllinge Bymidte 14. januar 2013 kl. 19.00 til 21.00 i hallen på Baunehøj skole.
Se forslaget til udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte på
http://www.roskilde.dk/Jyllinge.
Mød op hvis du har lyst og mulighed.
Bestyrelsen benytter samtidig lejligheden til at ønske et godt nytår.
Kontingentet til Fjordager Grundejerforening og Vejlaug blev på generalforsamlingen fastsat til kr. 1.450. Kr. 950 til selve foreningens drift og kr. 500 til Vejlauget.
Kontingentopkrævningen vil blive udsendt i uge 17 og seneste rettidige frist for betaling er tirsdag den 15. maj 2012.
Eventuelle spørgsmål vedrørende kontingentopkrævningen kan rettes til foreningens kasserer Betina Hansen.
Generalforsamlingen 2012 finde sted
tirsdag den 27. marts 2012 kl. 19.30
på Baunehøjskolen, lokale 17, 4040 Jyllinge.
Dagsorden omdelse senest 25. februar 2012.
Bestyrelsen har modtaget en henvendelse fra Dansikring Direct A/S vedrørende uforpligtende sikringsbesøg.
Ønsker du et sådant besøg kan du kontakte sikringskonsulent Hans-Henrik Ørsted, Dansikring A/S. Oplysninger ses på foto.
Grundejerforeningens bestyrelse har gennemført vejsyn den 3. april 2011. Vejsynet er foretaget med udgangspunkt i lokalplanens bestemmelser og vedtægterne for grundejerforeningen. Grundejerforeningens bestyrelse henstiller, at reglerne efterleves, og opmærksomheden henledes for alle grundejeres vedkommende på følgende forhold:
- ½ m fra vejkanten til hæk skal være fri græsrabat og således fri for sten m.v.
- Postkasser skal stå parallelt med vejen.
- Biler henstilles primært på egen grund og de bør ikke permanent stå på vejen.
I de tilfælde hvor bestyrelsen har fundet det nødvendigt at foretage henstillinger til de enkelte grundejere vil disse ske direkte til den berørte grundejer.
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Evan Lynnerup
Bestyrelsen orienterede 21.11.2010 at der ville blive gennemført vejsyn søndag den 5. december 2010 fra kl. 11.00.
På grund af vejrforholdene er vejsynet udskudt til foråret.
Bestyrelsen drøftede på sit møde den 18. november 2010 bl.a. følgende:
Bestyrelsen har modtaget svar fra Roskilde kommune vedrørende Fjordager Grundeejerforening og Vejlaugs forslag til vejchikaner. Bestyrelsen har besluttet at sætte sagen i bero, Roskilde Kommune ikke kan tiltræde det fremlagte forslag.Spørgsmålet om vejchikaner tages op igen på den ordinære generalforsamling i 2011.
-
Biler og deres parkering
Selv om parkerede biler på vejen kan virke som vejchikane er det uhensigtsmæssigt og uønskeligt at store biler permanent parkerer på Fjordager. Bestyrelsen henstiller, at biler så vidt muligt parkeres på egen grund. Bestyrelsen har selvfølgelig forståelse for at gæster skal kunne parkere på Fjordager, men anmoder om at egne biler parkeres på egen grund.
-
Julekomsammen 5/12 2010 kl.14-16 Fjordager 13.
Bestyrelsen for Fjordager Grundejerforening og Vejlaug inviterer til en lille uformel julekomsammen for børn og voksne.
Formålet er samtidig med at vi får set hinanden på en uformel måde blot at ønske god jul og godt nytår.
Har du lyst til at deltage beder vi om at I giver besked til foreningens sekretær Lone Hansen ved at sende en e-mail til
lha@balticenviro.com
eller ringe på 2091 4356.
Bestyrelsen har tidligere varslet et vejsyn. Dette gennemføres søndag den 5. december 2010 fra kl. 11.00. Skulle du have spørgsmål i denne anledning så ret henvendelse til bestyrelsen.
·
Vinter 2010/2011
Vinteren stå for døren – er faktisk kommet. Husk derfor at sørge for at adgangsvej til postkasse og skraldespande er ryddet.
For dem der måtte få brug for det: Der er sand og skovl i sandkassen mellem nr. 8 og 10.
JULE- & NYTÅRSKOMSAMMEN
for ejere/beboere på Fjordager
Kom og vær med til at ønske hinanden
GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR
Søndag den 5. december
mellem kl. 14.00 – 16.00
Fjordager 13.
Vi trakterer med Glögg, kaffe, the, sodavand, æbleskiver og småkager.
Det er tænkt som en helt uformel sammenkomst, så medbring alle gode ønsker for julen og det nye år +
et nisseligt godt humør.
Venligst, meddel hvor mange I kommer, til Lone Hansen. Enten på e-mail lha@balticenviro.com
eller tlf. 20914356 – senest den 1. december.
Vi glæder os til at se Jer
På foreningens vegne
Evan Lynnerup
formand
Bestyrelsen har nu sendt nedenstående enslydende anmodning om etablering af forsøg med vejchikaner til Roskilde Kommune og Roskilde Politi:
Fjordager Grundejerforening og Vejlaug ønsker at etablere fartnedsættende foranstaltningerne. Baggrunden er den enkle at mange bilister kører alt for hurtigt på vejen. Dette gælder såvel bilister der hører til på Fjordager som bilister, der bor på Strandagervej og besøgende til beboerne på de to veje. Vi ønsker ikke at se dræbte børn eller børnebørn fordi bilerne kører for hurtigt på vores vej.
Fjordager er en lidt atypisk villavej i Nordmarken, der med en længde på godt 550 meter og brede på godt 6 meter er en af de bredeste villaveje i Nordmarken. Som en konsekvens heraf, er der bort set fra bakken gode oversigtsforhold, der indbyder til ”frisk” kørsel. Dette gælder såvelfor beboerne på Fjordager som for beboerne på Strandagervej. Målet med vejchikanerne er, at gøre Fjordager visuelt mindre, for på denne måde at tage toppen af farten og gøre vejen til et trygt sted for vores børn.
Grundeejerforeningen ønsker på sigt at etablere en permanent ordning som kan virke som en fartnedsættende foranstaltning, men vil forinden etablere en forsøgsordning.
Grundejerforeningen har derfor drøftet spørgsmålet med medlemmerne på generalforsamlingen i foråret 2009, og fik her tilslutning til etablering af en forsøgsordning, som jeg skal beskrive nedenfor. Grundejerforeningens formand har også drøftet spørgsmålet med Strandagervej Grundejerforening, og der opnået tilslutning til at der etableres en forsøgsordning.
Forslaget til de fartnedsættende foranstaltninger er følgende:
Der etableres 4 vejchikaner på Fjordager bestående af 8 sorte plantekasser på hjul i målet 90x48X32cm. Plantekasserne forsynes med rød/hvide sildebensskilte. Billede af plantekassen vedlægges.
Plantekasserne kommer til at stå parvis 4 steder på Fjordager, med en afstand på godt 30 meter mellem 2 plantekasser, der kan flyttes i specielle situationer.
Plantekasserne er som anført ment som et forsøg, og det er grundejerforeningens hensigt at evaluere forsøget på den ordinære generalforsamling i foråret 2012 med henblik på en beslutning om etablering af en permanent ordning med vejchikaner.
Placering af plantekasser ud for følgende ejendomme: 6, 7, 13, 14, 20, 21, 28 og 29. Luftfoto af placeringerne vedlægges.
Fjordager Grundejerforening og Vejlaug anmoder hermed om kommunens og politiets tilladelse til at etablere forsøgsordningen.
Spørgsmål vedrørende denne henvendelse kan rettes til Grundejerforeningens sekretær Lone Hansen på tlf. 20 91 43 5620 91 43 56 eller pr. e-mail
lha@balticenviro.com
.
LHA/17/10/10
Generalforsamlingen blev afholdt i god ro og orden den 23. marts 2010 på Baunehøjskolen. Såvel referat fra generalforsamlingen som formandens beretning kan ses på hjemmesiden, hvor også regnskab for 2009 og budget 2010 kan ses.
Bestyrelsen er ændret idet Søren Richard Olesen er udtrådt og i stedet er Betina Hansen indtrådt som kasserer.
Bestyrelsens sammensætning kan ligeledes ses på hjemmesiden.
Badebro
Der vil blive orienteret om de praktiske forhold vedrørende eventuel betaling til badebroen, når disse er afklaret med brolauget.
Vejsyn
Bestyrelsen har besluttet at foretage vejsyn den 17. maj 2010. Dette betyder at bestyrelsen vil foretage en inspektion af vejen med henblik på påpegning af eventuelle uhensigtsmæssige/ulovlige forhold på vejen.
Bestyrelsen vil i tilfælde af uhensigtsmæssige/ulovlige forhold kontakte de enkelte grundejere.
Haven
Nu hvor have sæsonen er godt i gang er der også gang i haveredskaberne. Bestyrelsen vil minde medlemmerne om at, i følge grundejerforeningens vedtægter er brug af motoriserede redskaber forbudt på
·
hverdage efter kl. 20.00
·
lørdag efter kl. 18.00
·
søndag før kl. 08.00 og efter kl. 12.00.
Bestyrelsen opfordrer i øvrigt til at beboerne udover at overholde reglerne, viser hensyn til naboerne og en fortsat god omgangstone.
Vejchikaner
Bestyrelsen arbejder videre med etableringen af vejchikaner i henhold til generalforsamlingsbeslutningen og minder om, at forsigtig kørsel med en begrænset hastighed af max. 30 km/t på vejen er påbudt jf. vedtægterne.
Renholdelse af grunde m.v.
I flg. vedtægterne skal renholdelse af grundene og halvdelen af vejen af hensyn til det almene udseende fortages af grundejeren selv.
Sommerferietid
Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at være særligt opmærksomme på naboens hus i ferieperioder. Se efter om der skulle være ubudne gæster og lave eventuelt aftaler med din nabo om græsslåning, tømning af postkasse o.l.
Generalforsamling 2009
Referat fra generalforsamlingen 2009 med
- formandens beretning
- regnskab 2008
- budget 2009
er lagt på hjemmesiden.
Endvidere er oplysningerne vedrørende vejfonden opdateret.
Kontingentopkrævning omdeles 8. maj og kontingen for 2009 skal indbetales senest 4. juni 2009.
Generalforsamling 2009 Vejchikaner
Forslag om Vejchikaner på Fjordager er omdelt 14. april 2009. Forslaget vil blive behandlet under dagsordenens punkt 5.1.
E-mail
Bestyrelsen har et meget stort ønske om at kommunikere til medlemmerne via e-mail eller/og hjemmeside. Nedenstående orienteringsbrev er derfor sendt pr. email til de medlemmer der har oplyst e-mail til denne, og det er modelt i papirudgave til øvrige.
Test af vejchikaners
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 30. oktober besluttet, at søge at fremlægge et forslag til etablering af vejchikaner på den førstkommende ordinære generalforsamling. Baggrunden herfor er at det ikke har været muligt at nå at etablere et forslag der kunne bringes til skriftlig høring i løbet af sommeren.
Vinter og sne
Vinteren trænger sig på og det betyder at vi risikerer sne o.l. Opmærksomheden henledes derfor på følgende:
-
Det er den enkelte grundejers ansvar at rydde sne foran hele grunden
-
Der bør ikke stå biler på kørebanen når der falder sne af hensyn til snerydningen
-
Der er sand og skovl i kassen mellem nr. 8 og nr. 10 til brug ved problemer ved opkørsel på bakken når der er sne eller is.
Fjordager Grundejerforening og Vejlaugs hjemmeside
Grundejerforeningen har etableret en hjemmeside:
http://www.fjordager-jyllinge.dk/
. Her finder du oplysninger om foreningens vedtægter, om vejlauget, bestyrelsen, generalforsamling m.v.
Vi opfordrer jer til at bruge hjemmesiden og give os ideer til hvordan den kan udvikles og gøres til et fælles bedste for vores lille vej.
___________________________________________________________________________
Efter aftale med Nordmarken Vand A.m.b.a. bringer vi nedenstående orientering om reparation af stikledningerne.
Kære beboere på Fjordager
Vandværket vil i den kommende periode frem til september foretage reparationer af alle stikledninger på Fjordager, da de for hovedpartens vedkommende er udført i jern og derfor ikke kan forventes at kunne holde mere.
Samtidigt vil vi foretage nogle ændringer af hovedledningens linieføring for at kunne sikre en bedre reserveforsyning i tilfælde af ledningsbrud.
Vi agter at iværksætte dette arbejde fra
Mandag den 21. Juli
I begyndelsen vil man nok ikke lægge ret meget mærke til vores aktiviteter, da vi vil starte med ændringer på Osvej og på Lønagerstien. Senere vil det næppe kunne undgås, at der vil være nogen gener, men vi vil bestræbe os på, at man mærker så lidt som muligt til vores aktiviteter.
Det vil måske undre, at vi laver lidt her og der, men det gøres efter en plan, der skal sikre, at der bliver så få afbrydelser i vandforsyningen som overhovedet muligt.
Selvfølgelig kan afbrydelser ikke undgås, og man vil nok også opleve, at vandet kortvarigt bliver brunt, hvilket i øvrigt er fuldstændigt ufarligt. Ved lidt længerevarende afbrydelser vil vi give besked, men prøv om muligt at undgå at starte opvaskemaskine eller vaskemaskine, når der ikke er nogen hjemme i den kommende periode.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til vores akutnummer 46 73 48 6946 73 48 69 eller direkte til vores liniemester på 40 31 31 9940 31 31 99.
Venlig hilsen
NordmarkenVand
Knud Ebbesen
liniemester
__________________________________________________
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet efter generalforsamling drøfte den udfordring vi har ved at alt for mange beboere på Fjordager og Strandagervej kører alt for hurtigt. Der er mange små børn på vejen som kommer der dels fordi de bor der, dels fordi de skal besøge bedsteforældre. Der er derfor i bestyrelsen enighed om at vi ønsker at gøre noget ved situationen, men kan/vil først prioritere en permanent løsning i forbindelse med en gennemrenovering af vejen som vi forventer, vil ske inden for en kortere årrække.
Vi har derfor på et bestyrelsesmøde den 15. juni 2008 drøftet et konkret forslag til et billigt testprojekt, som forhåbentlig kan give os nogle erfaringer med flytbare chikaner.
Chikanerne skal ikke blot være fartdæmpende men må meget gerne medvirke til en forskønnelse af Fjordager. Testprojektet skal ikke være dyrt.
Vores forslag er under udarbejdelse og vi forventer at dette forslag kan holdes inden for et budget på under 10.000 kr.
Inden nedennævnte procedure iværksættes får beboerne lejlighed til at udtale sig om forslaget. Forslaget vil blive runddelt og der vil være oplyst indsigelsesfrist m.v.
Proceduren for gennemførelse af test-projektet vil i øvrigt være følgende:
- Bestyrelsen har fra Roskilde Kommune modtaget vejudsnit af Fjordager
- Efter besigtigelse af vejen foreslår bestyrelsen placering af flytbare vejchikaner
- Projektet er udformet i overensstemmelse med vejreglerne der findes på vejdirektoratets hjemmeside: http://www.vejregler.dk/
- Projektet vil – såfremt der er tilslutning til det i Fjordager Grundejerforening og Vejlaug blive sendt til godkendelse hos Roskilde Kommune og politiet.
____________________________________________________________________________
Grundejerforeningen har etableret en hjemmeside: http://www.fjordager-jyllinge.dk/. Her finder du oplysninger om foreningens vedtægter, om vejlauget, bestyrelsen, generalforsamling m.v.
Vi opfordrer jer til at bruge hjemmesiden og give os ideer til hvordan den kan udvikles og gøres til et fælles bedste for vores lille vej.
________________________________________________________________________
Nu er sommerferien for alvor ved at slå til. Bestyrelsen opfordrer derfor alle medlemmer til at være særligt opmærksomme på naboens hus. Se efter om der skulle være ubudne gæster og lave eventuelt aftaler med din nabo om græsslåning, tømning af postkasse o.l.
Bestyrelsen har endnu ikke modtaget e-mailadresser fra alle beboere. Vi beder derfor om at e-mail sendes snarest muligt til Lone (nr. 10): lha@balticenviro.com.